mandag den 12. august 2013

Aktieinvestering - grundforudsætninger for investering i aktier

GRUNDFORUDSÆTNING FOR INVESTERING I AKTIER

Investering i aktier, er at påtage sig en risiko, med det formål at kunne opnå en gevinst. Risikoen i aktier er nu en gang, set over tid, klart højere end for f.eks. obligationer, og naturligvis i endnu højere grad i forhold til kontanter. Helt tilsvarende er muligheden for større gevinster også højere i aktier end i obligationer. Risiko og mulighed følges her hånd i hånd. Jo større risiko man vil løb, jo større gevinst, jo større sikkerhed man vil kræve mod tab, jo mindre gevinst.

Aktier er ikke egnene som investering med mindre man har en vis sum penge. Jeg vil mene, at man absolut ikke skal investere aktier i enkelt selskaber, for mindre end 15.000 kr. per selskab. Under dette beløb, vil handelsomkostningerne blive for høje. Faktisk vil jeg personligt mene at man tilmed skal ganske meget højere op.

Man skal heller ikke lægge alle sine æg i en kurv, så der skal ske en spredning, både på flere forskellige aktier, på obligationer og andre midler, og denne spredning, er det vigtigste. Det kan man læse om under RISIKOPROFIL VED FORSKELLIGE INVESTERINGER.

Her vil jeg koncentrere mig omkring aktier, og det mest basale om aktier og deres muligheder.

Investering i Aktier er ingen raketvidenskab, men omvendt er det heller ikke noget man skal kaste sig ud i, uden enten et rimeligt kendskab til emnet, eller en rådgiver, man helt tør stole på.

Sandheden er, at når aktierne i en længere periode er steget ret konstant, så flyder bladene over med positive meldinger fra fondsbørsen. Aktiekursernes stigning får flere og flere til at melde sig til investering i aktier. Dette sker så typisk for mange, netop på et tidspunkt, hvor aktierne længe er steget, og derfor måske netop er blevet for dyre. Mange går først rigtigt aktivt ind i aktier efter længere tids stigninger hvor mange kan fortælle om flotte gevinster, men da markedet altid går i bølger, så kan det nemt ske, at netop kommer alt for sent ind, hvor aktierne måske netop er for dyre.

Efter nogen tid kommer der så en nedgang. Så falder kurserne på børserne verden over, ofte ganske voldsomt med flere procent om dagen. I begyndelsen klarer de fleste at se på dette, men på et tidspunkt, ofte når børsen er nede med 30% eller mere, så klarer mange det ikke længere, og de sælger deres aktier og søger over mere sikre obligationer. På den måde får man købt for dyrt, og solgt for billigt i mange fald.

I princippet ville man få størst gevinstmulighed hvis man går in i aktierne efter længere tids fald - gerne når de er ved at nå bunden, og ud af dem igen når de efter lang tids stigning har givet en god gevinst. 

Det er bare teori, for i praksis vil det altid vise sig umuligt at ramme de to tidspunkter.

Der er flere forskellige måder at investere i forhold til de svingninger.

For rigtigt mange vil det være klogt at beslutte sig på forhånd for en fast tidshorisont, og med mindre man ved noget, som hele resten af markedet ikke ved om en speciel aktie, så holde fast i den i hele den tidshorisont. Det er langsigtet investering.

Et alternativ er, at man regelmæssigt sælger en del af sine aktier, svarende til den gevinst de har haft, så man beholder den oprindelige investering, men nu bruger gevinsten til at investere blandet, i andre aktier men også i mere sikre obligationer.

Endeligt er der de helt kortsigtede handler - day-trade, som jeg vil mene man skal overlade til rene gamblere. Det er er meget risikofyldt, og dermed er der også mulighed for gode gevinster, men det er helt generelt meget vanskeligt at "slå markedet" - det vil helt enkelt kræve, at man kan forudse kurserne bedre end alle de mange professionelle som handler på aktiemarkedet, og det kan man måske på kort sigt ha held med, men langsigtet er det MEGET vanskeligt.

Lad os kort se lidt på et væsentligt begreb – som er en væsentlig del af aktie forståelsen:

Nøgletallet, kurs/Indre værdi  (K/IV), som udtrykker aktiekursen divideret med virksomhedens egenkapital per aktie.

Kurs imod indre værdi er dermed udtryk for, om en akties kurs på fondsbørsen er højere end selskabets indre værdi eller ikke. Hvis kursen er højere end den indre værdi, bliver  kurs/indreværdi højere end 1.

Helt som standardbetragtning kan man sige, at det alt andet lig, er bedst at købe aktier i selskaber som har en højere indre værdi end aktiekursen giver indtryk af, og det vil sige aktier med en kurs indre værdi der er 1 eller derunder.

Det er dog ganske simplificeret. Aktien kan jo godt ha en kurs der ligger under indre værdi, men årsagen kan f.eks. være, at selskabets resultater det sidste år og måske også, at selskabets egne forudsigelser, taler om vanskeligheder fremover. Det vil smitte af på aktiekursen. Her skal man jo holde fingrene væk. Omvendt kan kursen også være klart højere end selskabets indre værdi. Det kan skyldes forventninger om, at der er skjulte værdier i selskabet, eller forventninger til fremtiden. Der kan man jo med fordel købe en aktie, også selv om kurs / indre værdi er klart over 1

Aktiekurserne er i virkeligheden udtryk for hvad analytikerne mener prisen skal være fremover, og ikke et absolut statisk billede af værdien af selskabet på fondsbørsen lige i dag.

Københavns fondsbørs giver gode oplysninger om dagens aktiekurs, men det er jo i princip kun udtryk for, hvad aktier var værd i går og i dag, men ikke nogen som helst hjælp, til at afgøre om investeringen vil give stigninger eller ikke.

For at man for alvor skal kunne afgøre værdien af aktier, skal man med andre ord sætte sig seriøst ind i virksomhedens regnskaber, dets egne forudsigelser og læse andre analytikeres bedømmelser.


Det kan de færreste privat personer klare for deres egne aktie investeringer. Her vil de fleste være afhængig af gode rådgivere. Med den rigtige plan, kan man undgå at komme ind og ud af aktiemarkedet på de helt forkerte tidspunkter.

Husk først og fremmest at få fastlagt en risikoprofil - f.eks 40% aktier og 60% i obligationer og efterhånden som porteføljen udvikler sig, og fordelingen f.eks. grundet stigende aktiekurser nu hedder 45/55, så sælg aktier så du kommer tilbage til din besluttede risikoprofil.

God vind på markedet
All råd gives uden ansvarspådragelse i denne blog
venligst John Hannover

Risikoprofil - Investering i værdipapirer, hvad skal jeg vælge?

RISIKOPROFIL VED INVESTERING I VÆRDIPAPIRER SOM AKTIER, OBLIGATIONER OG INVESTERINGSFORENINGER.

Den personlige risiko profil er noget af det vigtigste at få besluttet og lagt fast, når man skal beslutte investering i aktier, obligationer, investeringsforeninger og alt andet.

Risikoprofilen er afhængig af flere ting, lad os se på de vigtigste:

Investeringens tidshorisont?
Formål med investeringen?
Kan man tåle at tabe dele af pengene?
Temperament?
Forståelse for komplekse investeringer, eller ønske om simplificering?

Investeringens tidshorisont er meget afgørende. Er der lang tid til man skal bruge pengene, kan man naturligvis investere langsigtet. Her kommer aktier stærkt ind i billedet og kan være en større andel, men præcis hvor stor, afhænger af de andre punkter. Har man en lang tidshorisont og lang tid til pensionen, så bør man også stærkt overveje, om investeringen skal ske i et frit depot eller et pensions-depot.

Formål for investeringen er afgørende. Skal man ha en stabil formue, langsomt voksende eller skal det gå stærkt, med risiko for at det kan gå stærkt begge veje. Er det investering til pension eller senere forbrug? Skal der spares op til fast ejendom? De forskellige formål kan være afgørende for, hvilke investeringer man vil satse på, aktier, obligationer eller andre muligheder.

Kan man tåle at tabe en del af pengene?. Det er klart at ingen ønsker at tabe penge, men inden man kaster sig ud i investering, må man gøre op hvad der sker, hvis markedet falder. Aktier vil generelt give højest afkast set imod obligationer - målt over fulde 10 års perioder. Det betyder bare også, at der inden for en 10 års periode, kan være tale om år med ret store tab. Op mod 50%´s tab på aktier på et enkelt år er faktisk set. Det nytter så ikke, hvis man inden for den afsatte tidshorisont, ikke kan tåle sådanne tab.
Obligationer giver generelt et langt rolige forløb, og mindre udsving end aktier.

Temperament: Ganske afgørende for investeringen er hvilken type menneske man er. Hvis man sover dårligt, hvis bare en mindre del af formuen tabes, skal man forholde sig forsigtigt over for aktier, og enten helt undgå dem, eller i alle fald lade dem være en meget begrænset del af investeringen. Sagen er jo, at mange mennesker går i panik, og vælger at sælge deres aktier, når kurserne i længere tid er faldet, og det kan rent faktisk nemt være det helt rigtige tidspunkt at købe flere aktier i stedet for at sælge!

Forståelse for komplekse investeringer, eller ønske om simplificering?

Aktier er i deres natur mere komplicerede værdipapirer end obligationer. Der er langt flere informationer at holde styr på. Hvis man selv vil stå for sine investeringer, er det vigtigt at gøre op med sig selv, i hvilket omfang man kan,  eller vil, holde sig orienteret på daglig basis.

Langt de fleste banker kan hjælpe med til at fastlægge investerings profilen. Man skal huske, at bankrådgiveren ikke er ens bedste ven eller far, men en person, som ud fra sin viden, skal rådgive om investering i blandt andet aktier og obligationer, men samtidigt er bankrådgiveren ansat af en bank, som i sagens natur lever af at sælge sine tjenester.

Ud fra risikoprofilen som fastlægges, vil man få råd, om hvilken fordeling af aktier, obligationer, kontanter og evt. andre midler, man bør investere sin formue i.

Med i beslutningen må man også vide, om pengene skal investeres for frie – beskattede midler, eller om de skal indbetales til pension og anbringes i pensions depot.

Som fingerpeg i retning af hvor de fleste profiler ender, kan jeg sige, at unge mennesker på 25-35 år  ofte vil finde sig selv i en profil med 60% aktier, 38% obligationer og 2% kontant. Her vil det dog spille kraftigt ind, hvis formålet er at købe hus for investeringen, for så falder tidshorisonten jo til at være det tidspunkt pengene skal være til rådighed for huskøbet.

Tilsvarende profil for en person på 50 år, vil ofte hedde 35% aktier, 63% obligationer og 2% kontant, medens en person der nærmer sig pensionen, og må forventes at skulle bruge pengene inden for overskuelig tid, vil falde til 30% aktier eller mindre, og tilsvarende mere i de mere stabile investerings-objekter.

På internettet findes et antal quiz der kan hjælpe med at fastlægge profilen og rådgive om aktieandelen, obligationsandel, fordelt på aldersgrupper og andet. Her skal kort henvises to gode fra penge dk og forbrugerrådets blad tænk:



Alle råd er givet uden at være ansvarspådragende for mig
Venligst John Hannover