onsdag den 13. december 2017

Selvstændiges pension


For alle gælder, at vil man indbetale på pension er der flere muligheder:


Ratepension - speciel fordelagtig hvis du har topskat - men også muligheden for alle andre:
Du kan indbetale til ratepension - maksimum 60.900for 2023.


Ratepensions indbetalinger, hvis man ikke er i topskat, giver i princip samme skattefradrag ved indbetalingen, som du kan forvente ved udbetalingen. Har du topskat ved indbetalingen og forventer kun at have bundskat ved udbetalingen, har du en ekstra fordel.

Betaler du ind med bundskat alene, og kan forvente topskat på udbetalingstidspunktet, så er det ikke en god idé, men det er nok de færreste der er i den situation..

Bemærk, at der fra 2018 er indført nyt ekstra ligningsmæssigt fradrag for indbetaling på ratepension. Dette er gennemgået lidt længere ned i dette indlæg - men for visse kan det gøre ratepensionen til en meget klar fordel.

Ratepension udbetales i rater - Ønsker du engangsbeløb alene, så se længst nede under alderspension.

Den maksimale udbetalingsperiode er idag minimum 10 og maksimalt 30 år. Det gør, at ratepensionen for mange bliver livslang i princippet, for starter man som 65 årig, kan den løbe til man er 95 (eller som 60 årig til man er 90).  

Skulle man dø inden, får arvingerne resten mod afgift.


Alternativt, hvis du betaler topskat, og vil indbetale mere end 59.200, så kan du benytte livsvarig pension livrente. 


Her er reglerne lidt mere komplicerede, og du skal ikke benytte det som et enkelt års indbetaling hvis du vil holde dig under de 60.000 som gælder for 2023, men kun hvis det er langt større beløb, eller du vil binde dig for at indbetale fast i 10 år. 

Betaler du større beløb, og kun i 1 år, så vil dit fradrag i alle fald skulle deles ud over 10 år fremad, og der skal du så være sikkert på, at have plads til det i din indtægt over topskattegrænsen

Ved indbetaling er der fradrag i personlig indkomstskat.

Ved udbetaling betaler du din alm trækprocent - uden AM bidraget, og det betyder, at for alle med bundskat ved indbetalingen, så er skattebesparelsen helt lig skatten ved udbetalingen.


Vigtigt: I starten af 2018 blev et nyt ligningsmæssigt fradrag for pension vedtaget.

Der er indført et nyt ligningsmæssigt fradrag for indbetaling til pensioner med fradrag - eller bortseelsesret ( som betyder det inkl ATP bidrag)

Dette er en klar ekstra fordel for ratepensionsindbetalinger. 

Har du mere end 15 år til folkepensionsalderen er fradraget 8% af din samlede pensionsindbetaling til den type pensioner op til 70.000 kr (inkl f.eks ATP) og procentsatsen stiger til 12% i 2020.

Når du så har mindre end 15 år til pensionsalderen, så er fradraget på 20% i 2018, 22% i 2019 og endeligt 32% fra 2020 og frem.


Det vil i en gennemsnits-kommune kunne give fradragsværdi på op til knapt 2.200 kr op til du har 15 til folkepensionen og knapt 5.800 kr når du er over denne alder.

Fradraget der som nævnt kan gives for op til samlede indbetalinger på 70.000 kr gives dog af nettoindbetalinger til pension. Det betyder, at hvis man ER startet med udbetalinger fra denne type pensionsordninger, så modregnes udbetalingen i 70.000 kr grænsen. 


Modregning sker første gang for året efter, du har sat en pensionsudbetaling igang.

Dine fradrag for indbetalinger på ratepensioner udregnes af SKAT på basis af banker og pensions institutters indberetninger, så du skal ikke selv rode med det.

Aldersopsparing:

Hvis du tjener under topskattegrænsen og du ønsker hele pensionen ud på en gang, og du ikke vil risikere modregning i andre socialepensioner grundet udbetalingerne, så er alderspension også en god mulighed.

Desværre er reglerne for indbetaling blevet klart forringet fra 2018 og frem.

Har du mere end 5 år til folkepensionsalderen, må du maksimum indbetale 5.500 kr på aldersopsparring.
Har du mindre end 5 år til folkepensionsalder, må du indsætte op til 46.000 kr og det beløb hæves gradvis op til 52.100 kr i 2023


Udbetalinger fra Aldersopsparing har ikke indflydelse på ret til sociale ydelser f.eks. Det har derimod udbetaling fra rate og andre livsvarige pensioner.

Udbetaling af alderspension giver ikke modregning i folkepensionens pensionstillæg.

Du må indbetale sidste gang det første år, du har startet en pensionsindbetaling. 

Der er ikke skattefradrag for indbetalingen men til gengæld en lavere 15,3% pal skat af forretningen og kreditor sikkerhed for de penge der er indbetalt.


Her er en ekstra ting at være opmærksom på. Hvis du er påbegyndt udbetaling af en rate, index eller livrente, så du - uanset du har mindre end 5 år til pensionsalderen, så må du kun indbetale 5.100 kr. Denne regel gælder dog først for udbetalinger fra 1/4-2018 og vil derfor kun gælde for indbetaling til alderspension fra året 2019. Godt forklaret af Jyske bank HER

Udbetalinger er der også nye regler for:


Alderspension (og de tidligere kapitalpensioner) skal senest være udbetalt 20 år efter pensionsalderen. 


Nytegnede ordninger kan tidligst starte tre år før pensionsalderen.



31. december 1953 eller tidligere65 år
1. januar 1954 – 30. juni 195465 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 195466 år
1. januar 1955 – 30. juni 195566 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 196267 år
1. januar 1963 eller senere68 år
----------------------

PENSION FOR SELVSTÆNDIGE OG SELSKABS-EJERE

Selvstændige med personlig virksomhed kan indbetale til livrente med op til 30% af deres forventede overskud. Dette er gjort muligt, fordi selvstændige ofte har svingende indkomst, så de nogle år har stor indkomst hvor de kan indbetale meget til pension, og andre år måske lidt eller intet. De kan derfor opnå skattefradrag for indbetaling af op til 30% af deres overskud. Indbetaling skal ske til livsvarig livrente.


Uanset dette, må selvstændige også indbetale på ratepension som beskrevet tidligere.
Indskud sker som en privat ordning og som personligt fradrag og indgår ikke i virksomhedens skatteordning. Der er ikke krav om minimumsindbetaling eller om indbetaling hvert år. 
De 30% der kan indbetales er 30% af virksomhedens skattemæssige overskud før renter/kursgevinst-tab (og evt henlæggelser i virksomhedsskatteordning mm).
Beregningerne er lidt komplicerede, så benyt gerne revisor til det her.
Beløbet skal være  indbetalt inden årets udgang og er fradragsberettigede for det år de indbetales.
Nu er det jo sådan, at man ikke normalt kender virksomhedens resultat før året helt er gået, og måske til og med først ind i det efterfølgende år. Indbetalingen foretages derfor med et skøn over det forventede overskud. Skulle man have skønnet for lidt, kan man ikke året efter fylde op til 30%. Har man skønnet for højt, og derfor indbetalt mere end 30%, så kan det overskydende beløb ikke betales tilbage, men overføres i stedet til fradrag for næste år.
.................................. 

OPHØRSPENSION - 

Mange selvstændige prioriterer ofte opsparing i virksomheden højere end betaling til pension. De betragter værdien af virksomheden som deres "pension"  Bagdelen her, at når virksomheden en gang sælges, ja så beskattes indtægten - 

Her træder ophørspension ind for at modvirke den ulemple. Man kan med indbetaling til ophørspenson udskyde skatten af fortjenesten - indtil det tidspunkt hvor man så påbegynder sin pensionsudbetaling. I den mellemliggende periode beskattes vækst i formuen så "kun" med 15,3% p.a. mod langt højere for frie midler.
Der er er en række krav, bla.a skal indskyderen være fyldt 55 år inden salget af virksomheden og være fuldt skattepligtig i Danmark. Virksomheden skal have været drevet i mindst 10 år inden for de seneste 15 år inden. De 10 år skal ikke være sammenhængende og må også gerne ligge på flere selskaber.
Også her anbefales klart at du tager revisor ind før du beslutter noget.
HUSK AT CHECKE INDHOLDSFORTEGNELSEN I MIN BLOG SOM DETTE LINK 

SE MEGET GERNE MINE 6 E-BØGER OG PAPERBACKS SOM ER GULD VÆRD FOR MANGE MED LINK TIL INDHOLDSFORTEGNELSE OG KØB. MANGE AF DEM KAN SPARE DIG PENGE I DET DAGLIGE I FIRMAET:

Dette er links til alle bøgerne – og du kan se indholdsfortegnelse inden du beslutter dig.

”START-UP" Komplet iværksætter ”bibel” – Lækker inspirerende hardcover bog med alle former for virksomhed, IVS + ApS og masser af inspirerende materiale at kaste sig over, og siden som uundværligt opslagsværk

"Grundbog til dig der vil være selvstændig". E-pub bog med ALT det grundliggende skrevet let fatteligt for dig der vil være selvstændig - for alle virksomhedsformer - stiftelse og hele driften


”Introduktion Til REGNSKAB” – en begynderbog om regnskab og bogføring

”Fradrag” Generelt om regler og praksis i fradrag + alfabetisk ordnede fradrag

"ApS" Alt om anpartsselskaber

”Personlig virksomhed” Om at stifte og drive enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S
 

Facebook råd

Ingen kommentarer:

Send en kommentar